Hansi Flick hylder Barca-stjerne: "Glem ham ikke"

Interviews
mandag, 28 oktober 2024 kl. 21:14
hansi flick carlo ancelotti

FC Barcelona havde stor succes med deres kamp mod Real Madrid lørdag aften, hvor de besejrede deres ærkerivaler med 4-0.

Hansi Flick har igen bevist, at han er på rette kurs med FC Barcelona i denne sæson. I midtugen besejrede de Bayern München med 4-1, som den tyske træner tidligere har stået i spidsen for.

Derfor fik de også den bedst mulige optakt til El Clasico lørdag aften. Her tørnede de sammen med deres mangeårige rivaler, der tilmed havde fordelen af at spille på hjemmebane.

Efter kampen tøvede den tyske træner ikke med at rose sine spillere. Han gjorde dog meget ud af, at det ikke blot var de offensive spillere, der skulle løbe med de mange rosende ord.

Flick gjorde nemlig også meget ud af at udtrykke sin anerkendelse for en usynlig helt i forsvaret. Konkret gjorde han meget ud at rose Inigo Martinez efter den imponerende sejr over Real Madrid.

Martinez startede inde i lørdagens kamp, og i den imponerende 4-0-sejr var den tidligere Athletic Club-spiller endnu en gang en lysende stjerne for den catalanske storklub.

Martinez håndterede Real Madrids stjernespækkede angreb med ekspertise og udstrålede pålidelighed og ro i midten af deres forsvar. Den 33-årige formåede endda at bidrage med et oplæg til Barcas fjerde mål i kampen.

Efter slutfløjtet på Santiago Bernabeu var Flick ivrig efter at sikre, at Martinez indsats blev anerkendt, og at det ikke kun var de offensive spillere, der fik ros.

"Forsvaret var virkelig godt - ligesom resten af holdet. Men glem ikke én spiller. Den spiller er Inigo Martinez. Han var fremragende endnu en gang," lød det fra Flick ifølge Fabrizio Romano.

Generelt har Martinez gang i en god sæson, hvorfor Flick ikke har tøvet med at anerkende den spanske forsvarer. Det har også medført, at han har fået en del spilletid i denne sæson.