Ernesto Valverde hylder Barca-stjerne: Han gjorde det umuligt

Interviews
søndag, 25 august 2024 kl. 19:14
ernesto valverde
Den tidligere FC Barcelona-stjerne var fuld af rosende ord for Barca-stjernen, der gjorde det umuligt for Athletic Club.
Athletic Club-træner Ernesto Valverde fremhævede lørdag aften en bestemt FC Barcelona-spiller, der var i stand til at gøre det vanskeligt for hans tropper at udføre deres plan.
Dette skete kort efter, at Athletic blev besejret af Barcelona. De to hold mødtes i en La Liga-kamp, hvor mål af Lamine Yamal og Robert Lewandowski var nok til at sikre værterne en sejr på 2-1.
Flere af Blaugranas spillere strålede undervejs, da spillere som Raphinha, Pedri og Lamine formåede at vise sig fra sin bedste side. Derfor blev de alle også mødt af stor ros efter kampen.
En afgørende spiller
Men det var en anden spiller fra Hansi Flicks trup, der faktisk viste sig som den afgørende figur i at forhindre de planer, som Valverde havde lagt for Athletic Club forud for kampen.
Det bekræftede den førnævnte Valverde på sit pressemøde på Montjuic, hvor den spanske træner pegede på Pau Cubarsi som den pågældende spiller:
"Vi ønskede at stoppe Barca fra at spille ud bagfra, men det var næsten umuligt, fordi Pau Cubarsi ikke missede en eneste aflevering," lød det fra ham.
God start for Flick
Flick har også god grund til at glæde sig over, at det lørdag aften blev til endnu en sejr. Det betyder, at den catalanske klub nu har sikret sig en sejr i begge deres kampe i La Liga.
Til trods for, at det er tidligt på sæsonen, kan de glæde sig over at have taget point på Real Madrid. Deres rivaler smed nemlig point i deres første kamp mod Mallorca, der endte uafgjort.
Den store ros til Cubarsi var desuden fuldt fortjent, da han spillede en rigtig god kamp. Derfor er det også meget sandsynligt, at han ender med at få en plads i startopstillingen i næste kamp mod Rayo.