Laporta vil ikke have dem: Vil sælge disse spillere

Transfernyt
onsdag, 01 januar 2025 kl. 13:29
joan laporta stadion

Barcelona-præsident Joan Laporta er klar til at skille sig af med flere spillere, som han mener, ikke har en plads i truppen fremover.

Joan Laporta er allerede i gang med at planlægge Barcelonas fremtid. På trods af holdets stærke sæson under Hansi Flick er der stadig plads til forbedringer for at styrke truppen.

For at kunne hente forstærkninger, der kan løfte holdet yderligere, bliver en række spillere dog nødt til at forlade klubben, og Laporta arbejder allerede på deres afsked.

De spillere, der højst sandsynligt kommer til at forlade den spanske klub, er Ansu Fati, som har tiltrukket interesse fra klubber i Saudi-Arabien og Tyrkiet, og Pablo Torre, der kan blive udlejet for at få mere spilletid i La Liga.

Frenkie de Jong kan muligvis også ende med at blive solgt for at skaffe midler til nye indkøb. I modsætning til de to andre spillere, så er der stor interesse for De Jong, og flere klubber skulle være klar til at betale en stor sum penge for at hente ham.

Mens Fenerbahce for et par uger siden så ud til at føre kampen om Ansu Fati, virker det nu til, at de to klubber, der er mest interesserede i den spanske kantspiller, er Al-Nassr og Al-Hilal.

Det vides dog ikke, om Fati er klar til et skifte til Saudi-Arabien, da han kun er 22 år gammel. Det har dog også været på tale, at han kan skifte til Sevilla, hvor de har en stor tro på, at de vil kunne hjælpe ham med at finde sin vej tilbage til sit bedste niveau.