Hansi Flick har kontaktet superagent: Vil have stjerneforsvarer til Barca

Transfernyt
tirsdag, 27 august 2024 kl. 20:11
hansi flick joan gamper
Hansi Flick har selv gjort en indsats for at hente stjernen til FC Barcelona, da han har taget kontakt til hans agent.
FC Barcelona-cheftræner Hansi Flick har taget kontakt til en førende agent for at få hjælp til et sent indkøb. Det vidner om, at den tyske træner stadig ikke er helt tilfreds med sin trup til denne sæson.
Hvis han og Barca skal nå at foretage flere indkøb, skal det ske snart. Vinduet lukket på fredag, hvorfor det kan blive vanskeligt at nå i mål med en transfer, hvor der endnu ikke er åbnet forhandlinger.
Vil hentet stjerneforsvarer
Ifølge Barca-insider Gerard Romero peger alt på, at spilleren i fokus er forsvarsspilleren Jonathan Tah. Ham har Flick et rigtig god øje til, og derfor vil han meget gerne have ham til Camp Nou denne sommer.
Efter sigende har ledelsen også vist interesse for Bayer Leverkusen-stjernen, hvilket er blevet bekræftet af flere pålidelige kilder.
Det er dog ikke uden grund, at de på det seneste har vist interesse for Tah. Det skyldes, at Eric Garcia muligvis vender tilbage til Girona, og her er Tah blevet udpeget som den ideelle erstatning.
Hans kontrakt med Leverkusen udløber om 12 måneder, hvorfor den tyske landsholdsspiller angiveligt kan være tilgængelig for omtrent 150 millioner danske kroner.
Flick er stor fan
En stærk tilhænger af et eventuelt køb af Tah synes at være manager Hansi Flick. Ifølge en rapport fra den nævnte Gerard Romero har Flick kontaktet superagenten Pini Zahavi om muligheden for et skifte til Barca.
Dermed vil han også kunne blive genforenet med en spiller, som han kender godt fra deres fælles tid på det tyske landshold. Det tilføjes, at et bud på Tah er 'afhængigt af klubbens økonomiske situation'.
Med andre ord, så skal der styr på økonomien hurtigst muligt, hvis Barca overhovedet skal overveje at forhandle med Tah.