Hansi Flick har - meget overraskende - givet grønt lys til at sælge den store stjerne, som der har været en del rygter om på det seneste.
Barcelona-træner Hansi Flick har angiveligt givet grønt lys til et salg af
Ronald Araujo, som der har været en del rygter om på det seneste. Blandt andet har der været stor interesse fra Bayern München, der skulle være klar til at hente ham næste år.
Ifølge det spanske medie El Nacional har den tyske storklub allerede kontaktet den uruguayanske forsvarsspillers repræsentanter, hvorfor de allerede er i gang med deres arbejde med at bringe ham til Tyskland.
Araujo betragtes som en af Europas bedste forsvarsspillere og har været en nøglespiller for Barcelona de seneste år. Den 25-årige har tidligere været stærkt rygtet til Bayern München, men et skifte er endnu ikke blevet en realitet.
Situationen har dog ændret sig markant denne sæson takket være Pau Cubarsis gennembrud og Inigo Martinez' rigtig gode præstationer. I Araujos fravær har de to dannet et fremragende par i forsvaret, hvilket har hjulpet Barcelona til at indtage 1.-pladsen i La Liga.
Barcelona overvejer nu muligheden for at lade Araujo forlade klubben, hvis de modtager et lukrativt bud. Den catalanske storklub kæmper stadig for at komme sig over deres økonomiske problemer, og et salg af Araujo kan styrke klubbens finanser.
Det rapporteres, at Bayern München skal komme med et bud på mindst 50 millioner euro for at sikre sig Araujo underskrift i et af de kommende transfervinduer.
Den uruguayanske forsvarsspiller har hidtil spillet 150 kampe for Barcelona og vundet tre trofæer i sin tid på Camp Nou, men måske kommer han ikke til at spille mange flere kampe for klubben.