Flere PL-klubber klar til at indlede dialog med Barcelona-stjerne

Transfernyt
mandag, 21 oktober 2024 kl. 10:02
ronald araujo pedri
Der har været en del rygter om ham i løbet af de seneste måneder, men nu lyder det, at flere Premier League-klubber er klar til at indlede en dialog med ham.
FC Barcelona arbejder i øjeblikket på flere kontrakter til en række af deres nøglespillere. Pedri og Gavi, som begge har kontrakter, der udløber i 2026, er i gang med at forlænge deres ophold i den catalanske klub.
En anden spiller, der også forhandler med den catalanske klub, er Ronald Araujo. Indtil videre har der dog ikke været de store fremskridt i forhold til hans kontrakt, hvilket har skabt tvivl om, hvorvidt han har i sinde at blive i klubben eller ej.
Araujo har ligeledes en kontrakt, der udløber i 2026, men hans fremtid er - som sagt - mere usikker end Pedris og Gavis, der forventes at blive i Barcelona i mange år fremover.
Forhandlingerne går dog fremad på nuværende tidspunkt, selvom der altid er en risiko for, at de kan bryde sammen. Tidligere har der f.eks. været meldinger om, at han selv var i tvivl om, hvorvidt han havde lyst til at fortsætte i den catalanske klub.
Skulle det ske, rapporterer CaughtOffside, at Manchester United og Chelsea ville være klar til at gøre et forsøg på at hente Araujo.
Hvis en ny kontrakt ikke kan aftales med Barcelona inden næste sommer, vil det markant reducere hans værdi, da der kun vil være et år tilbage på hans nuværende aftale. Som følge af dette, så vil det være en mulighed for de engelske klubber at hente han til nedsat pris.
Lige nu er Araujo fokuseret på sin tilbagevenden til banen. Barcelona håber at have ham klar inden for de næste seks uger. Der er dog endnu ikke meldt noget officielt ud om, hvorvidt dette kommer til at holde stik.
Den seneste melding er dog, at Araujos genoptræning skrider fremad. Desuden har der også været rapporter om, at han ønsker at blive i Barcelona. Det er en klar fordel, da det betyder, at forhandlingerne bliver lettere.