Barcelona viser interesse for Kobbie Mainoo

Transfernyt
fredag, 14 juni 2024 kl. 12:30
kobbie mainoo
Barcelona har et godt øje til Kobbie Mainoo, som de håber at kunne lokke væk fra Manchester United.
Manchester United råder over flere store talenter. Et af de mest bemærkelsesværdige talenter, er den kun 19-årige Kobbie Mainoo, der fik sit helt store gennembrud i denne sæson.
Det har medført interesse fra flere klubber, og Barcelona er en af dem. Ifølge den belgiske journalist Sacha Tavolieri ønsker den catalanske klub at hente ham til La Liga allerede denne sommer.
De Røde Djævle er bekendt med interesse, men er ikke meget for at slippe Mainoo. Derfor er de i fuld gang med at forhandle om en forbedret og forlænget kontrakt.
Hvad der ligeledes kan gøre det svært at overbevise Mainoo om et skifte til Barcelona, er hans store kærlighed til United. Desuden er han en blandt kun tre spillere, der er blevet fredet af medejer Sir Jim Ratcliffe.
United-medejeren har et ønske om at bygge en fremtid op omkring Mainoo, Alejandro Garnacho og danske Rasmus Højlund. Han er dog næppe overrasket over, at de er nødt til at afværge interesse fra andre klubber.
Hvis Mainoo formår at fortsætte sit høje niveau under EM i Tyskland, er det kun sandsynligt, at endnu flere klubber vil vise interesse for ham.
Hans seneste kontrakt blev underskrevet i februar sidste år, men allerede nu er han på vej til at få en markant bedre kontrakt. I øjeblikket tjener han omkring 175.000 kr. om ugen, men dette beløb bliver sandsynligvis tre- eller firedoblet i en ny kontrakt.
Forhandlingerne er allerede i fuld gang, men forventes at blive intensiveret efter EM. Derfor kan det være afgørende for Mainoo, at han præstere godt. Det vil nemlig øge interesse fra andre klubber, og gøre forhandlingsarbejdet lettere ved en eventuel kontraktforlængelse.
Naturligvis er det ikke udelukket, at Mainoo kan havne i Barcelona, men på nuværende tidspunkt ser det meget usandsynligt ud.