Barcelona tilbudt chancen for at hente Juventus-stjerne

Transfernyt
lørdag, 10 august 2024 kl. 20:19
dusan vlahovic federico chiesa
FC Barcelona er blevet tilbudt chancen for at hente en Juventus-stjerne, der har været rygtet væk fra den italienske klub.
I løbet af denne sommer er FC Barcelona blevet kædet sammen med en lang række spillere. Derudover er den catalanske storklub også blevet tilbudt et mindre udpluk af store navne.
De har især haft fokus på at hente Nico Williams og Dani Olmo. Mens sidstnævnte er på plads i Barcelona, ser det mindre sandsynligt ud, at de får succes med at hente Williams til Camp Nou.
Barcelona tilbudt Juventus-stjerne
Barcelona er det seneste klub i en række af flere europæiske storklubber, der er blevet tilbudt chancen for at hente Juventus-stjernen Federico Chiesa.
Den spanske storklub er ivrige efter at hente en ny kantspiller denne sommer. Træner Hansi Flick har især et ønske om at tilføje en spiller til truppen, som kan tilføre mere fart til den offensive del af truppen.
Juventus er klar til at skille sig af med Chiesa denne sommer. Faktisk har de bedt ham om at finde en ny klub. Derfor er han blevet tilbudt til Barcelona, skriver den spanske avis SPORT.
Hidtil har der været interesse fra klubber som AS Roma og Napoli, men ingen af dem har været interessante for Chiesa. Et skifte til Barcelona kan derimod vise sig at være, hvad den 26-årige italiener er på udkig efter.
Alternativ til Williams
Barcelonas foretrukne valg er fortsat at hente Williams, men de er så småt ved at se i øjnene, at det ikke kan blive aktuelt.
Athletic Club-spilleren ser nemlig ikke ud til at være interesseret i et klubskifte denne sommer, og det er særligt af denne grund, at Chiesa er blevet tilbudt til den spanske storklub.
Både Chiesa og Williams spiller på samme position. Chiesa var en af de bedste spillere i Europa under EM tilbage i 2020, men han har haft svært ved at holde niveauet i Juventus.