Barcelona enige med Nico Williams

Transfernyt
onsdag, 10 juli 2024 kl. 13:11
nico williams 2
Barcelona har taget et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at hente Nico Williams til klubben.
Den 21-årige Nico Williams står øverst på Barcelonas ønskeliste denne sommer, da de har udset sig ham som værende den rette tilføjelse til venstrefløjen.
Den spanske landsholdsspiller har også tiltrukket interesse fra andre store klubber, herunder Liverpool, Chelsea og Bayern München. Men Barcelona ser ud til at have taget føringen i kampen om hans underskrift.
Ifølge SPORT er Barcelona blevet enige med Nico Williams om de personlige vilkår i hans kontrakt. De catalanske giganter mødtes med hans agent, Felix Tainta, i sidste uge for at tale om et skifte. Dette endte med, at de to parter færdiggjorde de personlige vilkår i hans aftale.
Selvom de præcise detaljer om hans løn og kontraktens længde endnu ikke er tilgængelige, er der en aftale på plads mellem Barcelona og Nico. Det betyder naturligvis, at klubben nu er kommet et skridt tættere på at hente ham.
Der mangler dog fortsat en endelig aftale mellem Barcelona og Athletic Club, inden et skifte kan blive en realitet. Barcelona skal finde en løsning på betalingen af Nicos frikøbsklausul på 430 millioner kroner samt hans registrering i La Liga, da der skal gøres plads til ham i det stramme lønbudget.
Athletic Club har gjort det helt klart, at de ikke vil forhandle om prisen. Ethvert hold, der ønsker at hente Nico, skal derfor betale hans frikøbsklausul. Dog har det været på tale, at Barcelona vil forsøge at indgå en aftale med klubben om at opdele betalingen, så de kan betale beløbet i rater.
Det er også værd at bemærke, at Barcelona skal handle hurtigt for at få alt på plads. Nico er fuldt ud forpligtet til at slutte sig til den catalanske klub, men han har gjort det klart, at han ikke er villig til at vente for længe og ønsker skiftet afsluttet hurtigst muligt.