Barcelona bekymrede efter drejning i Nico Williams-saga: Vil kræve et mirakel

Transfernyt
lørdag, 27 juli 2024 kl. 8:14
nico williams 7
FC Barcelona er begyndt at være meget bekymrede for, hvorvidt det er muligt for dem at hente Nico Williams til klubben.
FC Barcelona har et klart mål om at hente Nico Williams til Camp Nou denne sommer, men det er så småt ved at gå op for den spanske klub, at det ikke bliver helt så let.
De er nemlig ikke ene om at have interesse for den unge stjerne. Derfor kan det blive svært for sportsdirektør Deco og co. at overbevise ham om at tage imod netop deres tilbud.
En ny drejning i sagaen om hans skifte til Camp Nou er blevet taget de seneste dage. Det skyldes, at han har modtaget et tilbud fra Paris Saint-Germain, der er klar til at fordoble hans løn - og her kan Barcelona slet ikke være med.
Williams' værdi er steget markant efter hans fremragende præstation ved EM, hvor han spillede en afgørende rolle i Spaniens sejr i turneringen. i sidste måned afslørede en rapport fra CaughtOffside, at Williams har tiltrukket sig opmærksomhed fra flere topklubber.
Chelsea, Liverpool, Manchester City, Manchester United, Tottenham, Barcelona og PSG er blandt de interesserede. Den seneste information i sagen kommer fra SPORT-journalisten Toni Juanmartí og transferekspert Fabrizio Romano.
Juanmartí rapporterer, at Williams er ved at beslutte sin fremtid. Her skal han især vælge mellem tilbud fra Barcelona og PSG. Holdningerne i Barca er blandede, da nogle er håbefulde, men langt de fleste er bekymrede over PSG's stærke interesse.
De føler, at det vil kræve et mirakel for, at Williams vælger Barca, hvis PSG beslutter sig for at sætte alle sejl ind på at hente ham. Derfor er de naturligvis meget bange for, at de af denne grund ender med at miste hans underskrift.
I mellemtiden rapporterer Romano, at Barcelona fortsat fokuserer på Williams som deres topprioritet. De vil kun forfølge andre indkøb, når de modtager hans endelige svar, og det gælder også for købet af Dani Olmo. Her vil der heller ikke blive gjort fremskridt, før situationen med Williams er løst.
Sidste sæson spillede Williams 37 kampe, scorede otte mål og lavede 19 oplæg. Den spanske kantspiller hjalp også Athletic Club med at vinde Copa del Rey i 2024.