Sergi Roberto med overraskende beslutning: Har valgt sin næste klub

Nyheder
fredag, 23 august 2024 kl. 12:17
sergi roberto 1
Sergi Roberto har denne sommer sagt farvel til FC Barcelona. Nu har han valgt sin næste klub.
Denne sommer har der været en del tvivl om Sergi Robertos fremtid. I de første uger af sommerens transfervindue lød det, at FC Barcelona havde lovet ham en ny kontrakt.
Få uger senere blev det afsløret, at han ikke ville få forlænget sit ophold i Barcelona. Derimod blev der afholdt en afskedsceremoni, hvor Roberto fik mulighed for at sige farvel til klubben efter 18 år.
Har valgt sin næste klub
Den tidligere Barcelona-kaptajn Sergi Roberto er tæt på at fuldføre et skifte til en ny klub efter at have forladt de catalanske giganter, som han længe håbede på at blive hos.
Roberto er på vej til Italien for at skrive kontrakt med Serie A-holdet Como, som hans tidligere Barcelona-holdkammerat Cesc Fabregas står i spidsen for.
Den 32-årige profil skifter på en fri transfer, efter at hans Barcelona-kontrakt udløb i juni. Dermed skal Como ikke betale en eneste krone for, at Roberto inden længe bliver en del af truppen.
Roberto havde tilbud fra andre klubber, herunder Ajax og Fiorentina, men har valgt Como. Der var også rygter om et skifte til Premier League eller MLS, men det ser ikke ud til at ske.
Er tilbage i Serie A
Como er tilbage i Serie A denne sæson for første gang i over 20 år efter oprykning sidste år. De lagde dog ud med et 3-0-nederlag til Juventus i deres åbningskamp i den nye sæson.
Den tidligere Barcelona-kaptajn er ikke den eneste store profil, der har sluttet sig til klubben denne sommer efter deres oprykning til den italienske Serie A.
Den tidligere Manchester United-forsvarer Rafael Varane er også skiftet til klubben, hvor han har gjort både Pepe Reina, Andrea Belotti og Andrea Dossena selskab.

Lige nu

Mest læste