Den tidligere Leeds-stjerne Raphinha havde en magisk aften i Champions League i FC Barcelonas 4-1-sejr over Bayern München onsdag aften. Efter opgøret mod Bayern München er Raphinha blevet en del af en helt særlig klub sammen med
Neymar og
Ronaldinho, der vidner om, at han har gang i en rigtig god sæson.
Den brasilianske stjerne var hurtig til at sparke gang i opgøret, da han scorede allerede i kampens første minut. Dermed gjorde han det også hurtigt klart, at han ikke bare var kommet for at have det sjovt - han var kommet for at vinde.
Raphinha scorede derefter igen i det 45. minut og gav det spanske hold en solid føring på 3-1, inden han scorede sit tredje og sidste mål i det 56. minut, og dermed fuldendte sit hattrick.
Brasilianeren spillede derfor en stor rolle i at sikre det catalanske hold en imponerende sejr over Bundesliga-giganterne, der kan få stor betydning for resten af sæsonen.
"Dette var hævn for fansene. Som spillere kan vi ikke fokusere på fortiden - kun på den næste kamp. Men jeg led også under de kampe som fan," sagde Raphinha ifølge ESPN efter kampen.
Efter kampen fremhævede OptaJoao i et opslag på X, at Raphinha nu er blevet den fjerde brasilianer, der scorer et hattrick for Barcelona i Champions League. Dermed slutter han sig til Rivaldo, Ronaldinho og Neymar.
Træner Hansi Flick havde kun rosende ord til den tidligere Leeds-spiller for hans præstation, da han er et eksempel på, hvordan holdet bør fungere.
"Raphinha er et rigtig godt eksempel på, hvordan holdet arbejder. Han er en spiller, der altid giver alt til træning og i kamp, og han spiller med stor intensitet. Han er meget vigtig for os, fordi ahn presser. I dag så vi, at han også scorer mål," sagde Flick ifølge ESPN.
"Han er en spiller, der både er defensiv og offensiv, med intensitet, dynamik og teknik... Vi har et fremragende hold, og disse egenskaber passer perfekt til os."