Denne sommer afviste Barcelona et enormt bud på Lamine Yamal, men først nu er det bekræftet, hvor det store bud egentlig kom fra. Enric Masip, der er rådgiver og tæt samarbejdspartner til præsident Joan Laporta, har afsløret, at Paris Saint-Germain afgav et bud på 200 millioner euro for Lamine Yamal i sommerens transfervindue.
I et interview med El Chiringuito TV blev Masip spurgt ind til det store bud, som han bekræftede 'kom fra Frankrig'. Laporta havde tidligere udtalt, at buddet blev afvist, da det aldrig blev taget seriøst af Barcelona.
"Præsidenten har allerede sagt, at han modtog et bud på 200 millioner euro, som han afviste, og som han aldrig overvejede," lød det fra Masip.
Masip uddybede det enorme bud, og da han blev spurgt om tidspunktet for det, antydede han, at Yamal var blevet udset som den perfekte erstatning for Kylian Mbappé, hvis han skulle forlade klubben.
Masip smilede og anerkendte, at PSG med deres økonomiske ressourcer var i stand til at forsøge at hente en spiller som Yamal.
"Den perfekte erstatning, ikke? Mbappé forlader klubben, og så ankommer Lamine," sagde han.
Han bemærkede, at når en klub har pengene og muligheden for at betale, kan de forsøge at hente enhver spiller, de ønsker.
"Når du har penge og en måde at betale på, så kan du stræbe efter at forsøge at hente alt," sagde han.
I sidste ende blev et skifte til Paris dog ikke aktuelt for Yamal, da buddet hurtigt blev afvist af Laporta og co., der under ingen omstændigheder har lyst til at give slip på ham.
Dertil virker det også meget sandsynligt, at det unge talent selv skulle have været interesseret i at forlade Barcelona til fordel for Paris.