Mika Faye indstillet på at forlade Barcelona

Nyheder
onsdag, 19 juni 2024 kl. 10:10
mikayil faye
Mika Faye kan meget vel blive solgt i nærmeste fremtid, da han nu selv er indstillet på at forlade Barcelona.
Barcelona har et væld af talentfulde unge spillere under kontrakt. Derfor er det ikke overraskende, at flere udenlandske klubber kigger i retning af Catalonien.
Flere spillere har tiltrukket sig stor interesse fra andre klubber, hvilket omfatter Lamine Yamal, Fermin Lopez og Alejandro Balde. Ingen af de tre spillere forventes dog at blive solgt, men anderledes forholder det sig for Mika Faye.
Barca Atletic-forsvareren er ikke blandt de spillere, der har stor erfaring fra førsteholdet. På trods af dette, har han tiltrukket sig en del opmærksomhed fra europæiske klubber på grund af sin fysiske styrke og defensive modenhed.
I de seneste uger har han især været kædet sammen med et skifte til FC Porto, hvilket ifølge SPORT for alvor er begyndt at tage fart. Sandsynligheden for, at han forlader klubben, er kun blevet større efter en række samtaler mellem Faye og hans agent.
Da han endnu ikke har fået spilletid på førsteholdet, og konkurrencen i forsvaret er intens, er han selv indstillet på at forlade Barcelona. Han har selv et godt øje til FC Porto, som også er ivrige efter at sikre hans underskrift, hvorfor et skifte forventes at blive en realitet snarest.
Barcelona er i forhandlinger med den portugisiske klub, og forsøger efter sigende at få 110 millioner kroner for Faye. Den spanske klub arbejder også på at få indskrevet en tilbagekøbsklausul i aftalen, så han kan købes retur senere, hvis hans udvikling går som forventet.
Porto ønsker at hente Faye, men de ser meget gerne, at prisen bliver reduceret. Derfor er de to klubber nødt til at finde et kompromis, som begge parter kan være tilfredse med. Det forventes ikke, at det bliver problematisk for Porto at blive enig med Faye om de personlige vilkår.