Lamine Yamal er nærmest ikke til at stoppe, og han kan nu bryste sig af, at han har slået endnu en imponerende rekord i Champions League. At se teenagere blomstre på den store scene i UEFA Champions League er efterhånden ved at blive normen. Ikke desto mindre har FC Barcelona-talentet Lamine Yamal overgået en spiller fra henholdsvis Paris Saint-Germain og Real Madrid.
Yamal var en del af Hansi Flciks startopstilling i deres 5-0-sejr mod Young Boys tirsdag aften, og teenageren skrev samtidig historie ved at starte på banen i denne kamp.
Squawka fremhævede på det sociale medie X, at Yamal nu er startet på banen i ni Champions League-kampe. Det betyder, at han har startet flere Champions League-kampe end nogen anden spiller under 18 år i turneringens historie.
Han overgik dermed Jude Bellingham og Warren Zaïre-Emery, som tidligere har været indehaver af denne rekord sammen. Og da der går lang tid før Yamal fylder 18 år, er det naturligvis meget sandsynligt, at han kommer til at udbygge denne rekord yderligere.
Yamal har scoret et enkelt mål og lavet to oplæg i 12 optrædener i Europas største klubturnering. Hvis han holder sig i form resten af turneringen, har han mulighed for at øge afstanden mellem sig selv og 2.-pladsen på listen betydeligt.
Det bliver interessant at se, hvor længe Yamal vil holde 1.-pladsen på denne liste. Der kommer sandsynligvis til at gå et stykke tid, før rekorden bliver slået, men det kan ikke afvises, at det kommer til at ske én dag.
Flere og flere klubber har vist, at de ikke er bange for at stole på teenagere, selvom de er under 18 år. Det hænger sammen med, at klubberne også er begyndt at udvikle deres talenter i en yngre alder.
Barcelona er et rigtig godt eksempel på en klub, der har et stort fokus på at udvikle talenter fra en meget ung alder.
Yamal er det seneste store talent, der er brudt ud fra La Masia, men både Marc Bernal, Gavi, Marc Casado og Pau Cubarsi er naturligvis også værd at nævne.