En række FC Barcelona-fans har reageret på Marc Guius enorme brøler, hvor de har lavet sjov med, at Chelsea 'ikke får pengene tilbage'.
La Masia-talentet
Marc Guiu forlod FC Barcelona til fordel Chelsea denne sommer, hvor Premier League-klubben aktiverede hans frikøbsklausul på blot 44 millioner kroner.
Det var ikke alle fans af Barcelona, der var glade for at høre om denne udvikling. Det skyldes, at den unge angriber er blevet spået en stor fremtid - og en plads på førsteholdet i den catalanske klub.
Enorm brøler
Sidste sæson scorede den unge spiller i Champions League, men nu må han tage til takke med at konkurrere i Conference League, efter sit skifte til den engelske storklub.
For nylig missede angriberen en oplagt chance mod det schweiziske hold Servette, hvor han fik muligheden for at sparke bolden ind i et tomt mål, hvilket han ikke formåede at gøre.
Naturligvis har folk været hurtige til at dele optagelserne af den spildte chance på de sociale medier, hvilket også har fået mange Barcelona-fans til at reagere.
Barca-fans laver grin
En lang række Barca-fans har lavet sjov med Guius store brøler. Her har de blandt andet påpeget, at Chelsea ikke kan komme rendende og få pengene tilbage hos Barca.
"Det gode er, at vi solgte ham," lød det fra en fan, mens en anden skrev: "Undskyld, Chelsea, men I får ikke pengene tilbage."
"I det mindste fik vi 6 millioner (euro, red.) for denne svindler," skrev en tredje, mens en fjerde fremhævede, at Pau Victor er en bedre angriber.
For at være fair er Guiu normalt ikke en spiller, der spilder sin chancer. I sin tid på førsteholdet scorede han 2 mål på kun 180 minutter - et af blev endda scoret kort tid efter at være kommet ind fra bænken.