Barcelona-træner Hansi Flick fastholder sin tro på den hårdt kritiserede midtbanespillers talent, hvorfor han ønsker at beholde ham i klubben.
Det er ikke alle Barcelona-spillere, der har formået at levere på et højt niveau i denne sæson. En af dem, der har haft svært ved at finde sit niveau, er Frenkie de Jong.
De Jongs navn har været genstand for stor opmærksomhed i Barcelona de seneste uger, da den hollandske stjerne har været under stigende kritik for sine præstationer.
Sidste måned mod Brest blev De Jong faktisk mødt af både piften og buh-råb fra dele af Barcelonas fans, hvilket kun har smidt brænde på bålet i forhold til, at han kan ende med at blive solgt næste år.
Kombinationen af hans kontraktsituation, høje løn, hård konkurrence om pladser og en langvarig mangel på at etablere sig som leder på Barcelonas midtbane, har ført til rygter om, at den 27-årige kan være på vej væk fra Camp Nou.
En person, der dog er imod en sådan plan, er Hansi Flick. Ifølge den spanske avis SPORT har Flick et godt øje til De Jong, og derfor ønsker han at beholde ham i klubben.
"Hansi Flick elsker Frenkie de Jong. Han er helt vild med ham. Den tyske træner mener, at hollænderens kvaliteter passer perfekt til hans spillefilosofi," lyder det fra SPORT.
Af denne grund er Flick tilhænger af, at De Jong bliver i truppen næste sommer - og måske endda længere. Men der er absolut ingen garanti for, at det er noget, der kommer til at ske.