Frenkie de Jong-situation spidser til i Barcelona

Nyheder
fredag, 29 november 2024 kl. 12:02
frenkie de jong hvid

Der har været et stort fokus på Frenkie de Jong på det seneste, da den hollandske midtbanespiller endnu ikke har forlænget sin kontrakt.

Barcelona står i øjeblikket over for en kritisk situation angående Frenkie de Jongs fremtid i klubben.

Ifølge den spanske avis SPORT vil Barcelona være tvunget til at overveje et salg af den hollandske midtbanespiller næste år, hvis han ikke reagerer på klubbens tilbud om en kontraktforlængelse.

De Jong er blevet en af klubbens dyreste spillere efter sin kontraktforlængelse under pandemien, hvor han samtidig giv med til at udskyde en del af sin løn til denne sæson.

Hans samlede omkostninger for klubben anslås til omkring 35 millioner euro i denne sæson, selvom dette ikke kun dækker hans løn. Beløbet inkluderer hans løn, udskudte betalinger og afskrivninger, hvilket De Jong tidligere har forklaret i et interview.

En anden vigtig faktor, der driver Barcelonas beslutning, er længden af De Jongs nuværende kontrakt. Denne løber til 2026, hvilket stiller klubben overfor et dilemma. Hvis han skal blive i klubben efter denne sæson, kræver det, at han indgår en ny aftale.

Dog har situationen vist sig vanskelig, da De Jong endnu ikke har reageret på Barcelonas tilbud. Dette skyldes delvist hans frustration over tidligere fra klubben, der forsøgte at tvinge ham til et skifte til Manchester United.

Barcelona frygter nu, at De Jong vælger at blive i klubben til 2026 og derefter smutter på en fri transfer, når hans kontrakt udløber. For at undgå dette er klubben parat til at sælge ham allerede i 2025.

I værste fald overvejer klubben endda at lade ham forlade klubben på en fri transfer som en del af en strategi for at forbedre deres økonomiske situation. Dette vil nemlig frigøre de 35 millioner euro, han koster klubben årligt, hvilket kan give en tiltrængt økonomisk lettelse.