Det kom som et chok for de fleste, at Barcelona endte med at tabe til Leganes søndag. Til trods for nederlaget, valgte Hansi Flick at give sine spillere to fridage. Barcelona-træner Hansi Flick besluttede sig for at reagere på søndagens chokerende nederlag til Leganes i La Liga ved at give sine spillere to fridage, hvilket naturligvis er noget, der er kommet som lidt af en overraskelse for mange.
Holdet møder Atletico Madrid i en stor La Liga-kamp lørdag aften på Montjuic, men har først taget hul på forberedelserne til opgøret, da de vendte tilbage til træning onsdag.
Ifølge den spanske avis AS traf Flick beslutningen efter at have fundet et 'helt knust og nedslået omklædningsrum' efter nederlaget mod Leganés. Det fik ham til at se i øjnene, at han var nødt til at gøre noget for at få sine spillere på rette kurs igen.
Den tyske træner har angiveligt haft et ønske om at 'nulstille denne negative cyklus af følelser' og besluttede sig derfor for at give sine spillere ekstra hvile, før de rettede deres fokus mod kampen mod Atletico.
"De har brug for en mental opfriskning," skulle Flick angiveligt have sagt til sin assistent Marcus Sorg om spillerne.
Barcelona-træneren mener desuden, at holdets nuværende svingende form 'mere er et mentalt problem end et fysisk', og han vil opfordre sit hold til at ændre deres mentalitet i opgøret mod Atletico. Formår de ikke at gøre det, er det svært at se, hvordan udfaldet skal blive en Barca-sejr.