Barca med kedelig rekord: Ikke sket i 10 år

Nyheder
tirsdag, 12 november 2024 kl. 17:13
hansi flick rayo
Barcelona spillede bestemt ikke en god kamp mod Real Sociedad, hvilket kun kræver et kig på statistikken at få en bekræftelse på.
Barcelonas skuffende 1-0-nederlag mod Real Sociedad markerede en alarmerende statistik for den catalanske storklub, der ellers har gang i en rigtig god sæson under Hansi Flick, der er kommet til som træner denne sommer.
Flicks tropper formåede ikke at registrere et eneste skud på mål i søndagens kamp. Det er første gang, at den spanske storklub ikke leverer mindst ét skud på mål i en La Liga-kamp siden 24. september 2014, hvor det samme skete i en kamp mod Malaga.
I begge kampe dominerede Barcelona med hensyn til boldbesiddelsen. Denne gang lød den på 70%, hvilket er næsten identisk med de 69%, de havde for et årti siden. Den store boldbesiddelse var dog ikke nok til at sikre dem hverken mål eller en sejr.
Det har også været med til at rejse et meget bekymrende spørgsmål om Barcas kreativitet foran målet uden Lamine Yamal, da han ikke var i stand til at deltage i kampen mod Sociedad.
Nederlaget kommer på et dårligt tidspunkt, da en sejr havde sikret dem tre vigtige point til tabellen i La Liga. Med en sejr havde det nemlig lykkedes Barca at skabe et hul på ni point ned til deres rivaler fra Real Madrid, der ligger på 2.-pladsen.
Nu har Flick og co. en pause på et par uger, hvor de kan studere nærmere, hvad der gik galt. En stor del af truppen rejser derimod af sted for at spille for deres respektive landshold. Når de vender tilbage til La Liga, er det Celta Vigo, der står for skud.