Barca har klar prioritet i januars transfervindue

Nyheder
torsdag, 19 december 2024 kl. 17:16
hansi flick barca

Barcelona har en helt klar prioritet for, hvad de vil fokusere på i januars transfervindue.

Barcelona har skrottet idéen om at hente nye spillere i januars transfervindue på grund af klubbens økonomiske begrænsninger, skriver det spansk medie Relevo.

Klubbens prioritet er at skabe det nødvendige økonomiske manøvrerum for at kunne registrere både Dani Olmo og Pau Victor permanent i december, men det kan blive svært at nå dette, da det skal gøres forud for årsskiftet.

La Liga har informeret Barcelona om, at de skal finde de nødvendige midler til at registrere begge spillere permanent inden 31. december, ellers risikerer de at stå over for drastiske foranstaltninger.

Ifølge rapporterne vil La Liga tvinge Barcelona til at sælge Olmo i januar, hvis han ikke kan registreres permanent.

Barca registrerede Olmo midlertidigt med henvisning til Andreas Christensens skade, men der er en klar forventning om, at han snart er klar til at vende tilbage til banen. Derfor er de nødt til at finde en anden løsning på, hvordan de kan registrere den spanske stjerne.

Klubben kan blive nødt til at lade nogle spillere forlade holdet i januar for at opfylde La Ligas krav, heriblandt Eric Garcia og Pablo Torre.

På det seneste har der også været en del rygter om, at det kan blive AC. Blandt andet lyder det, at Newcastle har et rigtig godt øje til ham, og derfor er klar til at hente ham retur til Premier League i starten af det nye år.

Christensen skulle også selv være åben for et sådant skifte, da hans spilletid i Barcelona ser ud til at blive begrænset.