Zinedine Zidane er ikke i tvivl om, hvem der 'fortjente' at vinde en Ballon d'Or, men aldrig lykkedes med det i løbet af sin karriere.
Tilbage i januar 2011 blev Lionel Messi kåret som den første vinder af Ballon d'Or foran sine FC Barcelona-holdkammerater Xavi og
Andres Iniesta.
Den argentinske stjerne afsluttede 2009/10-sæsonen med 47 mål på tværs af alle turneringer. Det var hans bedste enkeltstående sæson på det tidspunkt, og han hjalp Barcelona med at vinde La Liga med 99 point.
Men mange mener, at prisen burde være gået til verdensmester Andres Iniesta, der scorede det afgørende mål i overtiden og sikrede Spanien deres første VM-tietl.
Otte år efter de heroiske bedrifter i Sydafrika og mens han var Real Madrid-træner, sendte Zinedine Zidane meget rosende ord i retning af Iniesta, da midtbanespilleren forberedte sig på at spille sin sidste El Clasico. Faktisk hævdede Zidane, at Iniesta fortjente at vinde Ballon d'Or i 2010.
"Det er svært, fordi hvis du elsker fodbold, er det hårdt at se en spiller som ham forlade spillet. Jeg ser ikke på ham som en Barcelona-spiller. Jeg ser ham simpelthen som en fodboldspiller," sagde Zidane ifølge Sportbible.
"Jeg har mødt ham to eller tre gange, og han er en charmerende, meget reserveret mand. Jeg kan godt lide spillere, der kan alt på banen, men som er så rolige udenfor. Jeg har kun gode ord til ham, beundring for hans fodbold, og jeg ønsker ham det bedste som spiller i fremtiden, men mest af alt som person."
"Vi taler om en spiller, der fik alle til at drømme, og han fortjente at vinde Ballon d'Or - især i året hvor han vandt VM. Det var klart dengang, at han fortjente det."
Med en meget respektabel andel af stemmerne på 17,36 procent fulgte Iniesta efter Messi som nummer to ved ceremonien i 2010. Som altid nedtonede han følelsen af at være blevet 'forbigået' i denne forbindelse.
"Ballon d'Or? Billedet af Xavi, Leo og mig på podiet er større end, at jeg vandt den. Tre spillere fra La Masia på podiet var den største præmie - ikke hvem der vandt," lød det fra Iniesta.
"Nej, jeg har ikke en følelse af uretfærdighed," insisterede Iniesta også, da han sidste år igen blev spurgt om sit syn på at være gået glip af en Ballon d'Or.
"Jeg er altid glad, når jeg bliver nomineret. Og ja, jeg ville gerne have vundet denne pris, men ikke at have vundet den gør mig ikke ked af det. Jeg er meget glad for, hvad jeg har opnået i min karriere."