Joan Laporta bekræfter: Så meget betalte Barcelona for Dani Olmo

Interviews
søndag, 20 oktober 2024 kl. 10:32
joan laporta flick
FC Barcelona-præsident Joan Laporta har endelig bekræftet, hvor meget klubben betalte for at hente Dani Olmo denne sommer.
FC Barcelona-præsident Joan Laporta har bekræftet, at klubben betalte 47 millioner euro for at hente Dani Olmo fra RB Leipzig i sommerens transfervindue. Det vil sige, at der ikke er blevet betalt helt så mange penge for den spanske stjerne, som det har været rygtet i pressen.
Olmo vendte tilbage til klubben i august på en seksårig kontrakt, som indeholder en frikøbsklausul på 500 millioner euro. Det vidner om, at Barcelona har i sinde at holde fast i ham de næste mange år.
Derfor har de valgt at gøre alt for at sikre ham bedst muligt. Det er ikke første gang, at de har valgt at gøre dette ved at skrive en meget stor frikøbsklausul ind i en kontrakt. Det samme har de blandt andet gjort ved Gavi, Pedri og Lamine Yamal.
Barca bekræftede ikke prisen på det tidspunkt, men Laporta gav en opdatering på netop dette, mens han talte ved klubbens generalforsamling lørdag.
"Vi har udvist tilbageholdenhed med investeringerne. Vores sportsdirektør har gjort det rigtig godt, og de eneste investeringer har været Olmo og Pau Victor," sagde han ifølge Barca Blaugranes.
"Vi talte om omkring 50 millioner euro for en større investering, og Olmo kostede os 47 millioner euro."
Olmo og Victor var Barcas eneste nytilkomne spillere i sommer, selvom flere spillere vendte tilbage fra lejeophold, herunder Ansu Fati, Pablo Torre og Eric Garcia.
Der har naturligvis være en del rygter om, hvad Barca har af planer for disse spillere. Blandt andet har der været forlydender om, at de skulle være klar til at skille sig af med både Torre og Fati allerede i januar.
Det kan komme som lidt af en overraskelse for mange, at det forholder sig på denne måde. Det skyldes i høj grad, at Hansi Flick har udtalt sig positivt om Fati, hvorfor han var forventet at få en stor rolle på holdet i denne sæson.