Inigo Martinez sætter ord på Vinicius' karantæne

Interviews
torsdag, 09 januar 2025 kl. 12:51
inigo martinez 2

Barcelona-forsvarer Inigo Martinez har delt sin holdning til det faktum, a Vinicius Jr. har fået en karantæne på to kampe

Barcelona-forsvareren Inigo Martinez kommenterede beslutningen om at give Vinicius Jr. to kampes karantæne for det røde kort, han fik i den seneste kamp mod Valencia.

Elena Fort har allerede gjort det klart, hvor utilfredse Barcelona er med straffen, og Martinez delte også sine tanker efter sejren over Athletic Club.

Ikke tilfreds

Martinez tøvede ikke med at gøre det klart, at han ikke er tilfreds med, at han kun har fået to dages karantæne. Han mener, at der skulle have været tildelt en hårdere straf til den brasilianske stjerne.

"Jeg synes heller ikke, det er retfærdigt. For nogle år siden fik jeg fire kampes karantæne for langt mindre, og sagen blev ikke engang diskuteret, mens andre fik meget mildere straffe. Det er beslutninger, som andre træffer, og som ikke er i vores hænder," sagde han ifølge Mundo Deportivo.

Om Olmo og Victor

Martinez udtrykte også sin glæde over, at Dani Olmo og Pau Victor endelig kan spille for Barcelona igen. Det er nemlig blevet officielt bekræftet, at Barca midlertidigt har fået ophævet det forbud, der var nedlagt mod de to spilleere.

"Det har været en svær tid. At se dem nu være glade og kunne bidrage betyder meget for os," sagde han.

"Jeg oplevede noget lignende for et år siden, og det var bestemt ikke en god tid for mig," tilføjede den spanske forsvarer.

Olmo og Victor håber nu at få spilletid, når Barcelona møder enten Real Mallorca eller Real Madrid i finalen af den spanske Super Cup.

Der er en god chance for, at Olmo bliver sendt på banen, da Hansi Flick har haft god fidus til ham. Det er dog svært at spå, hvorvidt det samme kommer til at gøre sig gældende for Victor.