Der skal ikke være nogen tvivl om, at Hansi Flick var en glad mand, da han udtalte sig til pressen efter kampen mod Bayern München onsdag aften.
Der var store forventninger til FC Barcelona forud for deres opgør mod Bayern München i Champions League. Og det er svært at komme udenom, at de formåede at indfri disse forventninger.
Hansi Flick stod overfor sin tidligere klub, hvorfor der også er en god chance for, at han var ivrig efter at vinde. Derfor må han have været rigtig glad for at se det niveau, som hans spillere leverede.
Efter kampen lagde han ikke skjul på, at han var rigtig godt tilfreds med, hvad han havde været vidne til. På den anden side slog han også fast, at der var et par tidspunkter, hvor spillet havde brug for forbedringer.
Der var dog især én spiller, der endte med at løbe med en stor del af opmærksomheden og de rosende ord. Flick holdt sig nemlig ikke tilbage fra at rose Raphinha, der leverede et hattrick onsdag aften.
Dermed viste den store stjerne igen, at han er klar til at gå forrest, når der er behov for det. Flick gav endda udtryk for, at han aldrig har set noget lignende i sin trænerkarriere.
"Han er et godt eksempel på, hvordan holdet kan fungere. Han har altid en god indstilling til træning og i kampe. Han er meget vigtig for os - også på grund af det pres, han udfører. Og på grund af den måde, han forbereder sig på til at score," sagde han til pressen.
"Han har gode dynamikker med bolden og har spillet en ekstraordinær kamp. Hans offensive og defensive dynamik, og hans gode teknik, er noget helt særligt. Jeg har aldrig haft en spiller som ham, og han hjælper os meget."
Derfor er der ingen tvivl om, at Flick er rigtig glad for at have Raphinha i sin trup. Den brasilianske stjerne har da også på kort tid udviklet sig til at være en af de mest vitale spillere for den spanske klub.