Hansi Flick har fået en rigtig god start på denne sæson i Barcelona, og efter opgøret mod Espanyol har han rost en ung stjerne.
Barcelona-cheftræner Hansi Flick har rost
Marc Casado efter den unge spillers seneste imponerende præstation for Blaugrana.
Barcelona vendte tilbage til kamp søndag eftermiddag, hvor de tog imod naboerne Espanyol på Montjuïc til et vaskeægte derby.
Da kampen var slut, kunne hjemmeholdet fejre en komfortabel sejr takket være mål fra to mål fra Dani Olmo og et enkelt mål fra Raphinha, hvilket sikrede en 3-1-triumf.
Efter kampen var det dog en anden spiller i startopstillingen, som Flick ønskede at fremhæve med særlig ros.
Casado leverede endnu en fremragende præstation søndag, hvor højdepunktet var, at den 21-årige lavede sit tredje oplæg i lige så mange kampe og lagde op til Barcas andet mål.
På sit efterfølgende pressemøde talte Blaugrana-træner Flick til medierne og udtrykte sin anerkendelse af Casados indsats.
"Marc Casado er utrolig. Han gør alt godt - både offensivt og defensivt," lød det fra Flick.
Der skal da heller ikke være nogen tvivl om, at Casado har valgt at udnytte, at han har fået chancen for at tage et skridt op under Flick. Det er nemlig den tyske træner, der har valgt at satse på det unge La Masia-talent.
Faktisk har han formået at imponere i en sådan grad, at Barca har valgt at droppe deres interesse i Joshua Kimmich, der ellers har været nævnt som et af deres primære transfermål til næste sæson.
Kan Casado blive ved med at levere på højt niveau, er der ingen tvivl om, at han går en lys fremtid i møde. Derfor er der også en klar forventning om, at han Flick bliver ved med at satse på ham.