Hansi Flick har gjort det klart, at Barcelona-stjernen 'ikke er på 100%', men at der bliver arbejdet på at ændre på det.
Barcelona-træner Hansi Flick har indrømmet, at Frenkie de Jong stadig er et stykke fra sin bedste form efter at være vendt tilbage fra en lang pause med en ankelskade.
De Jong har nu spillet ni kampe for Barca denne sæson, men ser stadig ud til at være langt fra sit topniveau. Flick sagde efter Champions League-sejren over Brest, at klubben arbejder hårdt på at få det bedste frem i De Jong.
"De Jong arbejder meget hårdt for at komme tilbage på sit bedste niveau. Han er ikke på 100 %, men vi arbejder på det, og han vil nå det. Jeg er glad for, at de andre midtbanespillere spiller godt," fortalte han journalisterne.
"Vi vil forsøge at få De Jong tilbage på det bedste fysiske niveau. Vi arbejder alle på det."
Hollænderen blev mødt med piften fra flere grupper af Barca-fans tirsdag aften, da han kom ind i de sidste minutter mod Brest. Dermed lagde de ikke skjul på, at de ikke var meget for at se ham på banen.
Det skyldes, at De Jongs fremtid i den spanske klub igen er genstand for stor debat igen. Det er kommet frem, at han er blevet tilbudt en ny kontrakt, men endnu ikke har svaret klubben, hvilket har skabt en del utilfredshed i ledelsen og nu også blandt klubbens fans.
Det har også sat gang i en del rygter om, at De Jong har besluttet sig for at blive i Barca, indtil han kan forlade klubben på en fri transfer. Det kan han i 2026, hvor hans kontrakt med Camp Nou-klubben udløber.