Ferran Torres er naturligvis en del af truppen for Spanien, når de tirsdag aften tørner sammen med Frankrig i den første EM-semifinale. Spanien har været rigtig godt spillende under EM indtil videre. Tirsdag aften står de overfor endnu en vanskelig udfordring, da de skal besejre Frankrig for at sikre en billet til EM-finalen.
Når de to hold tørner sammen, kommer der til at være flere Barcelona-spillere på banen. Det omfatter blandt andet Lamine Yamal, Ferran Torres og Jules Kounde.
Torres har på i et interview forud for storkampen udfordret
Kylian Mbappe. Årsagen til dette er, at de har vist sig at være to af de hurtigste spillere under denne EM-slutrunde.
I sit interview med SPORT sagde Torres, at han er klar til at konkurrere med Mbappe for at se, hvem der er hurtigst.
"Jeg er klar til at konkurrere med Mbappe og slå ham på farten. Lad os se, hvem der er bedst," sagde den 24-årige Barcelona-spiller.
Det må siges at være en ret dristig udtalelse fra Torres, da han ikke er en fast starter for La Roja og kun har spillet lidt over 150 minutter på tværs af de fem kampe, hvor han har fået spilletid. Derfor er det heller ikke sikkert, at han faktisk kommer på banen.
Desuden ville den 24-årige kantspiller være bedre tjent med at fokusere på at skabe målchancer i stedet for at forsøge at løbe hurtigere end Mbappe. Det er trods alt det, der er hans primære rolle på holdet.
Torres har gjort det fint under EM, men han her ikke en favorit under Luis de la Fuente. Det kan Lamine Yamal til gengæld bryste sig af at være, hvorfor det også er forventet, at han starter på banen tirsdag aften.